Fundamentet for Stevns Behandlernet

Vi er en sammenslutning af behandlere, som ønsker at udbrede kendskabet til de mange forskellige behandlingsformer i området, - og at åbne for et samarbejdet med det etablerede behandlersystem. Behandlerne i netværket har en vågen bevidsthed om, at mennesket danner en helhed, bestående af krop, psyke og ånd, og behandlingsmetoderne tager udgangspunkt i dette grundsyn.

Gennem annonceringer og åbne arrangementer vil netværket gøre det kendt og synligt for Stevns, hvilke former for alternativ behandling, der tilbydes i området.

Vi vil gennem kendskab til hinanden opbygge et levende fællesskab, hvor vi er hinandens kolleger, - hvor den enkelte kan udfolde sig og tage initiativer, - hvor tillid til egne evner og formåen kan styrkes, - og omsorg for hinanden kan opstå.

Behandlerne mødes indbyrdes til bl.a. udveksling af viden og erfaringer indenfor hvert vores speciale, - til spisning, indbyrdes snak, leg og meditationer. På denne måde opbygger vi et fællesskab med åbenhed og tillid, som vi ønsker skal danne fundamentet i netværket. Ved at skabe et forum, - hvor vi mødes i ønsket om at rumme hinanden, - hvor vi kan få kendskab til hinandens behandlingsformer, - hvor mange nye ideer kan blive næret af fællesskabet - vil der være mulighed for at videreudvikle vores viden, evner og talenter til gavn for dem, der kommer til os for hjælp.

Gennem kendskabet til hinanden vil vi bedre kunne råde og vejlede egne klienter omkring andre behandlingsformer, når vi skønner, at en anden tilgang til klientens aktuelle situation vil være hensigtsmæssig.Netværket danner grundlag for, at vi alle kan blive løftet, og at vi bringer dette med os i forhold til vort arbejde som behandlere - i mødet med klienter - og andre på vor vej.

Behandlerne på Stevns ønsker med dette initiativ, at styrke respekten omkring alternativ behandling, - og at det må fremgå, at vi er mennesker med uddannelse, erfaring og seriøsitet i rygsækken.

 

© copyright 2008 | Stevns Behandlernet | Kontakt os

Behandlere: Susanne Rohbrandt,Villy Eenberg, Karen Nørby, Kirsten Larsen,
Vivian Møller Nielsen, Karina Odefey, Uffe Jonas, Vera Rahbek, Lotte Nørskov, Helle Kühl, Mehar Kempel, Hanne A.A. Damgård, Marlene Hindholm

Tilbyder Søgemaskineoptimering, SEO og Webdesign