Stevns behandlernet indbyder endnu en gang til tema aften med emnet Stress.
Stress - Hysteri eller alvor?
Mandag den 5. marts kl. 19-21 på St. Heddinge bibliotek.
- Er vi som nation blevet ramt af stress, eller bruger vi ordet stress i flæng for situationer, som ikke er reel stress?
- Hvor længe kan vi holde til presset? Hvornår bliver det for meget og sætter sig som stress?
- Hvordan skelner vi mellem reel stress og hverdagens almindelige gøremål?
- Er der forskel, på hvem der rammes af stress? Og hvad udløser stress?
- Kan stress være en gave til at stoppe op og kigge på sit liv? Er jeg blevet lagt ned - og af hvad?
- Hvordan er mit liv lige nu? Er der noget, der skal ændres, for at komme på ret køl igen.
- Hvad kan jeg gøre og hvor er der hjælp at få?
Disse spørgsmål og meget mere, vil blive belyst af Mehar Kempel og Karina Odefey fra Stevns Behandlernet.
De drejer vinklen lidt, og ser på stress med andre øjne. Hvordan kan vi lære at lytte til kroppen og de signaler vores krop sender til os. Hvordan får vi sat et liv sammen, der er i balance. Hvordan tager jeg kærligt vare på mig selv? Tør jeg følge det, min krop fortæller mig? Kommer jeg overhovedet i gang igen?
Mehar Kempel og Karina Odefey giver deres bud på dette og fortæller udfra egne oplevelser med stress. Desuden vil de komme med enkle relevante tips, vi alle kan bruge i hverdagen. De vil ligeledes komme ind på symptomer og mulige årsager og forklare, hvad der sker i kroppen rent hormonalt og i nervesystemet.
Efter oplægget er der åbent for spørgsmål og debat.
Arrangementet er gratis og der serveres kaffe/te og kage undervejs
Gerne tilmelding til:
Mehar Kempel, mobil:2830 2044 eller mail: mehar@kompassion.dk
Karina Odefey, mobil: 2258 6876 eller mail: ka.odefey@gmail.com
Også velkommen til blot at møde op.
Stevns Behandlernet glæder sig til at byde velkommen, til denne temaaften om stress.
Mehar Kempel har i over 20 år beskæftiget sig med meditation, menneskelige relationer og hvad der skaber trivsel og livsglæde.
Karina Odefey er uddannet Zoneterapeut, Healingsmassør og Samtaleterapeut, og har i 6 år haft egen klinik, de sidste 3 år på Stevns. Jeg har i mange år mediteret for at finde indre ro og balance.
Mere info på St. Heddinge biblioteks hjemmeside
Afholdte temaaftener:
LYDENS KRAFT
2. tema aften på St. Heddinge Bibliotek
mandag den 31. oktober kl.19-21
Den, der synger, synger luften ren.
Der skal synges mange sange, før her bliver til at være.
Derfor er al sang hellig.
! ! ! Dan Turrell
I begyndelsen var lyden. Vi har altid vidst det, skjaldene har sunget om det,
filosofferne har tænkt over det, præsterne har prædiket og shamanerne danset det.
Den skabende og formende virkning af lyd er kendt fra myter og
skabelsesberetninger over alt på kloden. Forståelsen af de store kræfter i
lyd og ord og musik har engang været helt almindelig.
Denne viden er i virkeligheden ældre end Methusalem.
Alle levende væsener rummer deres egen lyd. Ny forskning har vist, hvordan hver
eneste af kroppens celler udsender en unik tone. Lyden af en syg celle er hørbart
anderledes end lyden af en rask. Og på samme måde kan mennesker påvirkes,
blive syge eller helbredes af bestemte lyde.I dag er det derfor ikke mindst
indenfor lægekunsten, at lyden har fået en ny opmærksomhed. Musikeren
Niels Eje sælger helbredende musik CD-er gennem Apotekerne.
Den norske læge Audun Müscka arbejder med lyd til lindring af så svære
sygdomme som Parkinson og demens. Men brugen af lyd er ikke kun
for musikere og specialister. Alle kan lære at bruge stemmen som et redskab
til helbredelse og velvære.
Det er et meget effektivt redskab. Og det er altid lige ved hånden.
Demonstration af lydens kræfter og oplæg til debat ved stemmeterapeuterne
Uffe Jonas og Vera Rahbek.
Gratis adgang. Biblioteket og Stevns Behandlernet serverer kaffe/te og kage.
Tilmelding på mail uffevera@mail.dk eller tlf. 56 50 25 55, eller du møder bare op.
Vel mødt!
SLUT MED STRESS OG UVIDENHED
Meditation – den ny tids lykkepille?
Den første tema aften mandag den 3. oktober 2011 er just slut. Der var stor tilslutning og interesse og mange spørgsmål i den efterfølgende debat.
Meditation – er det vejen til lykke og mental sundhed. Bliver jeg et venligere og kærligere menneske. Forsvinder alle bekymringer, åbner himlens port sig. Falder mit blodtryk og gavner det positivt på stress. Er det bare hokus pokus, forblændende vildførelse og kun for bestemte mennesker. Hvad skal det gøre godt for, hjælper det overhovedet og får jeg det virkelig bedre.
En spændende aften er i gang, når oplægsholder Mehar Kempel fortæller om meditation, hvad meditation er og hvad meditation kan gøre godt for. Er der forskel på meditation og mindfulness, hvad er hvad. Hvordan kan meditation bruges i hverdagen. Og hvad har en østlig tradition at gøre i vesten. Hvilke forskellige retninger, traditioner og teknikker er der.
Undervejs bliver der mulighed for at prøve en kort meditation.
Der er lagt op til debat, hvor der er åbent forum for spørgsmål, nysgerrighed, inspiration udveksling af meninger og erfaringer. Der serveres kaffe/te og kage, mens debatten går.
Arrangementet er gratis. Info: www.bibliotek.stevns.dk. Tilmelding ønskes til Mehar Kempel mobil: 28 30 20 44 eller mail: mehar@kompassion.dk. Eller mød bare op.
Mehar Kempel har haft kontakt med og praktiseret meditation i 20 år og er inspireret og undervist af forskellige lærere. Underviser selv i meditation og mindfulness.
Arrangør: Stevns Behandlernet.dk VEL MØDT
